
Omfugning i Hillerød – nye fuger, der beskytter dit murværk
Trænger dit hus til omfugning? Fugerne beskytter murværket mod vind og vejr, og når de gamle fuger begynder at smuldre, kan fugt trænge ind i muren. Jeg er murer med base i Hillerød og udfører omfugning i hele Nordsjælland for både private og erhverv. Ring eller skriv, så får du et uforpligtende tilbud.
Omfugning
Fortæl kort om dit hus og opgaven
OMFUGNING AF HUS
Hvad er omfugning?
Ved omfugning fjerner man de gamle fuger i murværket og fuger op igen med ny mørtel. Det kan være hele facaden, en gavl, en sokkel eller en skorsten. Ofte er det kun en del af muren, der har behov for nye fuger, mens resten godt kan stå lidt længere. Jeg tilbyder omfugning af både hele facader og mindre partier, og uanset hvor stor opgaven er, finder jeg en løsning, der passer til huset.


HOLD ØJE MED FUGERNE
Tegn på, at dit hus trænger til omfugning
Fugerne slides langsomt af regn, frost og sol. Hold øje med disse tegn:
- Fugerne smuldrer, når du kradser i dem
- Fugerne står tilbage i forhold til stenene
- Der er revner eller huller i fugerne
- Der er fugtpletter eller afskalninger indvendigt
- Der vokser mos eller alger i fugerne
Når en fuge ikke længere slutter tæt, kan vandet trække ind i murværket. Om vinteren kan det give frostsprængninger i både fuger og sten, og med tiden kommer fugten længere ind. Derfor er det vigtigt at tage fat i det i god tid. Ser du et af tegnene, bør du få en murer til at se på det.
SÅDAN FOREGÅR DET
Sådan udfører jeg omfugning af mur
Hvordan foregår arbejdet? Omfugning er et stykke arbejde, hvor forarbejdet betyder meget. Første skridt er et besøg i dit hjem, hvor vi starter med en grundig gennemgang af murværket, og jeg vurderer, hvilke dele der skal omfuges. Derefter kradser jeg de gamle fuger ud i en jævn dybde og renser dem for støv. Til sidst fuger jeg op med ny mørtel, som komprimeres og afsluttes, så fugerne passer til stenene og til husets udtryk.
Valget af materialer er vigtigere, end mange tror. En for hård mørtel kan gøre mere skade end gavn på ældre murværk, fordi fugten så presses ud gennem stenene i stedet for gennem fugen. Derfor vurderer jeg altid murværket først og vælger materialer, der sikrer holdbarhed og passer til netop dit hus. Omfugning udføres i frostfrit vejr, så mørtlen kan hærde korrekt.

UFORPLIGTENDE TILBUD
Kontakt mig om omfugning
Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Ring i dag, eller send en kort beskrivelse af din opgave, så vender jeg tilbage hurtigst muligt med et tilbud.

ERFARING OG KVALITET
Hvorfor vælge mig som murer til din omfugning?
Jeg er murermester med 10 års erfaring i faget og kongelig privilegeret murersvend. Jeg arbejder professionelt, lægger vægt på kvalitet og ordentligt håndværk og leverer arbejde med et flot resultat, også i de detaljer, man ikke ser, når opgaven er udført.
- Fokus på kvalitet. Et resultat i høj kvalitet, der holder i mange år.
- God service og dialog. Vi tager en snak om dine ønsker, inden jeg går i gang.
- Klar besked. Jeg sørger for, at du ved, hvad der sker og hvornår, og at vores aftaler holder.
- Lokal murer. Jeg kører ud fra Hillerød i ca. 30 km omkreds.
Læs anmeldelser fra mine kunder på forsiden.
PRIS PÅ OMFUGNING
Omfugning pris – hvad koster det?
Priser på omfugning varierer, fordi ingen opgaver er ens. Prisen afhænger typisk af:
- Hvor mange kvadratmeter der skal omfuges
- Murværkets stand og fugernes dybde
- Valg af mørtel og materialer
- Om der er brug for stillads
- Adgangsforhold omkring huset
Der er ikke én fast pris pr. m², der dækker alle huse. Derfor giver jeg et fast tilbud, når jeg har set murværket. Kontakt mig, så jeg kan hjælpe med et uforpligtende tilbud på omfugning af dit hus.


OMFUGNING I NORDSJÆLLAND
Omfugning i Hillerød og hele Nordsjælland
Jeg hjælper lokale kunder i bl.a. Hillerød, Allerød, Birkerød, Farum, Frederikssund, Fredensborg, Hørsholm og Helsingør.
Skal facaden have mere end nye fuger, så læs om facaderenovering og facadeisolering. Jeg udfører også andet udendørs murerarbejde og indendørs murerarbejde, fx et nyt badeværelse. Se mere om badeværelser.
OMFUGNING I HELE NORDSJÆLLAND
Omfugning i din by
Jeg har base i Hillerød og kører ud i ca. 30 km omkreds. Vælg din by, og se hvad jeg kan hjælpe med.
KONTAKT
Få hjælp til murerarbejde i Nordsjælland
Jeg hjælper med murerarbejde i Hillerød og i ca. 30 km omkreds – både inde og ude. Som murermester med 10 års erfaring lægger jeg vægt på god dialog, overholdelse af aftaler og en finish, der er gennemført. Ring eller skriv, hvis du vil have en uforpligtende snak om din opgave.
22 84 64 86 murermesterpmcardle@phmur.com