Gå til indhold
Nyt badeværelse i Hillerød med grønne fliser og walk-in bruser
Patrick McArdle — murermester hos Murermester P. McArdle

Nyt badeværelse i Hillerød – bygget rigtigt op fra bunden

Drømmer du om et nyt badeværelse? Et badeværelse bliver brugt hver eneste dag, og derfor skal det både være flot, funktionelt og holde i mange år. Jeg er murer med base i Hillerød og laver etablering af nyt badeværelse i hele Nordsjælland, fra det gamle badeværelse rives ned, til den sidste fuge sidder. Jeg tager projektet fra start til slut. Ring eller skriv, så får du et uforpligtende tilbud.

Højt humør God dialog og forventningsafstemning Overholdelse af aftaler

Nyt badeværelse

Fortæl kort om badeværelset og dine ønsker

Patrick McArdle — murermester hos Murermester P. McArdle

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

Et nyt badeværelse starter under fliserne

De fleste problemer i et vådrum kommer ikke fra fliserne, men fra det, der ligger under dem: et gulv med for lidt fald mod afløb, en vådrumssikring, der ikke er ført højt nok op, eller et underlag, der bevæger sig, så fugerne krakelerer efter et par år.

Derfor bruger jeg tid på opbygningen og lægger de vigtige mål fast tidligt. Det gælder fald, højden på nicher, hvor bruseafskærmningen og dit toilet skal stå, og overgangen til gulvet i resten af boligen. Skal der være gulvvarme, skal det også med i planen, inden gulvet støbes. Det kræver tid og sans for detaljer, men det sikrer et vådrum, der holder. Har en tidligere renovering sparet på opbygningen, viser det sig ofte først, når fliserne kommer af.

Nystøbt badeværelsesgulv med fald mod afløb
Nye vægge og niche i porebeton i badeværelse under opbygning

Én murer gennem hele forløbet

Jeg driver enkeltmandsvirksomhed og står selv på opgaven, så det er mit eget arbejde, du får. Du har altså én murer at forholde dig til gennem hele forløbet, fra første besøg til du står med et færdigt badeværelse. Jeg udfører alt det murerarbejde, der hører til projektet:

  • Nedrivning af det eksisterende badeværelse
  • Støbning af gulv med korrekt fald mod afløb
  • Pudsning af vægge og opbygning i porebeton
  • Vådrumssikring på gulv og vægge
  • Opsætning af fliser, fugning og silikonefuger

Installation af vand, afløb og el skal udføres af autoriserede håndværkere, fx VVS-installatør og elektriker. Hvem der koordinerer dem, afklarer vi i vores første snak, så der er styr på tidsplan og rækkefølge fra start.

Murerarbejdet er min del af opgaven, og uanset om det er et lille gæstetoilet eller et stort familiebadeværelse, følger jeg den samme proces. Jeg tager også mindre opgaver, hvis kun en del af rummet skal laves.

Design, fliser og materialevalg

Et nyt badeværelse er også et spørgsmål om stil, og der findes mange forskellige skræddersyede løsninger. Måske har du allerede en idé om dit badeværelses udtryk. Har du behov for inspiration, så tag billeder med af det, du kan lide. Du vælger fliser, farver og design, og jeg rådgiver om materialer, der passer til rummet og til den måde, du bruger det på. Gulvvarme, toilet, armaturer og belysning er forskellige valg, som påvirker opbygningen, og derfor er det vigtigt at tage stilling til dem tidligt. Skal loftet males bagefter, er det typisk en opgave for en maler.

Står badeværelset op ad en kold ydervæg, eller er der fugt i konstruktionen, kan jeg tage fugtsikring og indvendig isolering med i planen. Målet er en løsning, der er skræddersyet til dit hjem, uden kompromis på det, du ikke kan se.

Fliseprøver, armatur og fugefarver til nyt badeværelse

Sådan foregår processen

Et nyt badeværelse er et stort projekt, og rækkefølgen er det vigtigste i et vådrum. Sådan griber jeg det an:

  1. Besøg og vurdering

    Jeg kommer ud på adressen, ser rummet, måler op og spørger ind til, hvordan I bruger badeværelset i hverdagen. Derefter får du et fast tilbud.

  2. Plan for fald, højder og overgange

    De vigtige mål bliver lagt fast, inden der bliver revet noget ned.

  3. Nedrivning

    Det gamle badeværelse bliver revet ned, og jeg afdækker og passer på resten af boligen undervejs.

  4. Opbygning

    Gulvet bliver støbt med fald, væggene pudset op, og nye vægge eller nicher bygges i porebeton.

  5. Vådrumssikring

    Det vandtætte lag føres op i de rigtige højder og ind i hjørner og overgange, for at sikre, at vand bliver, hvor det skal.

  6. Fliser, finish og aflevering

    Fliserne sættes, fugerne trækkes, og jeg går det færdige rum igennem sammen med dig, inden badeværelset står klar.

Kontakt mig om dit nye badeværelse

Har du brug for en vurdering? Telefonen er den hurtigste vej til et svar, så du er velkommen til at ringe i dag. Du kan også skrive og sende en kort beskrivelse af dit badeværelse, gerne med et billede. Fortæl, hvad du drømmer om, så vender jeg tilbage hurtigst muligt med et tilbud og kan komme ud og se rummet. Hør, hvad jeg kan hjælpe med, og lad os skabe et badeværelse, der passer til dig.

Vådrumssikring på gulv og vægge før fliser

Hvad koster et nyt badeværelse?

Mange kunder spørger først til nyt badeværelse pris. Prisen afhænger typisk af:

  • Rummets størrelse i kvadratmeter
  • Hvor meget der skal rives ned
  • Om gulvet skal støbes om, og om der skal gulvvarme i
  • Om der skal bygges nye vægge eller nicher
  • Valg af fliser og materialer

Generelt er der ikke én fast pris, der gælder alle badeværelser, og priser kan derfor ligge langt fra hinanden. Et godt udgangspunkt er en snak om dit budget. Du har også mulighed for at dele projektet op, hvis det passer bedre. Jeg giver et fast tilbud, når jeg har stået i rummet og set forholdene.

Hvor lang tid tager et nyt badeværelse?

Det afhænger af omfang og tørretider, og derfor kan det variere fra nogle dage til flere uger. Støbning, puds og vådrumssikring skal have lov at tørre, inden arbejdet fortsætter med næste lag, og den tid kan man ikke springe over. Når jeg har set rummet, får du en rækkefølge og en realistisk tidsplan, så du ved, hvornår opgaven er færdig.

Færdigt flisebelagt brusehjørne med niche og ensartede fuger
Patrick McArdle, murermester, ved varevognen med logo

Hvorfor vælge mig som murer?

Jeg er murermester med 10 års erfaring og kongelig privilegeret murersvend. Min ekspertise ligger i opbygningen og i den finish, man først bemærker, når den ikke er lavet rigtigt: rene hjørner, skarpe kanter, ensartede fuger og et resultat, der passer til resten af hjemmet. Jeg arbejder grundigt og sørger for at levere kvalitet, for resultatet skal holde i mange år. Jeg hjælper både private og erhverv.

  • God dialog. Vi taler om dine ønsker og muligheder, før jeg går i gang, for det skaber tryghed.
  • Klare aftaler. Du ved præcis, hvad der sker og hvornår, og aftaler bliver overholdt.
  • Fokus på kvalitet. Professionel udførelse, godt håndværk og et badeværelse, der holder i hverdagen.

Læs anmeldelser fra tilfredse kunder på forsiden.

Nyt badeværelse i Hillerød: ofte stillede spørgsmål

Det afhænger af, hvordan det står til under fliserne. Er vådrumssikringen gammel, eller er der for lidt fald, er det ofte bedre at bygge op fra bunden. Skal kun en del af rummet laves, kan det være nok at renovere frem for at starte forfra. Jeg siger det ærligt ved første besøg.

Ja, gulvvarme kan lægges ind som en del af opbygningen. Det skal blot planlægges, inden gulvet støbes, og installationen skal udføres korrekt.

Ja, det kan du som regel godt under projektet. Har du kun ét toilet, er det en god idé at tale om det tidligt, så vi kan finde en løsning, der passer til hverdagen.

Nyt badeværelse i hele Nordsjælland

Som murer har jeg base i Hillerød og kører ud i ca. 30 km omkreds, bl.a. til Allerød, Birkerød, Farum, Frederikssund, Fredensborg, Hørsholm og Helsingør.

Skal du ikke have et helt nyt badeværelse, men kun skiftet fugerne eller lavet en del af rummet, så se mere om fugning af badeværelse og renovering af badeværelse. Jeg laver også andet indendørs murerarbejde, eks. nye vægge i porebeton.

Flisebelagt bruseniche udført af Murermester P. McArdle

Få hjælp til murerarbejde i Nordsjælland

Jeg hjælper med murerarbejde i Hillerød og i ca. 30 km omkreds – både inde og ude. Som murermester med 10 års erfaring lægger jeg vægt på god dialog, overholdelse af aftaler og en finish, der er gennemført. Ring eller skriv, hvis du vil have en uforpligtende snak om din opgave.

22 84 64 86 murermesterpmcardle@phmur.com
Ved Store Dyrehave 56, st. tv, 3400 Hillerød
CVR: 46062140

Få et fast tilbud inden 24 timer

Ved at sende accepterer du vores privatlivspolitik.

22 84 64 86 Besked